Velkommen!
Der bliver åbnet for tilmelding for eksisterende medlemmer til sæsonen 2017/2018 den 26. juni.
Hvordan tilmelder man sig?
Tilmelding foregår her fra hjemmesiden, ved at logge på med svømmerens profil, og derefter bruge linket holdtilmelding.
Ved tilmelding melder man sig ind for hele sæsonen. Man kan vælge at betale for sæsonen i een eller to rater. Vælger man:
1 rate:
Betaler man prisen frem til sæsonafslutning. Hvis man tilmelder sig efter sæson start, kan der forekomme en rabat.
2 rater:
Prisen frem til sæsonafslutningen bliver delt i to lige store rater. Første rate betales ved indmelding, og anden rate betales altid den 1. februar. Læg mærke til, at hvis man tilmelder sig efter sæsonstart, kan der være rabat på den samlede pris, men betalingstidspunktet for anden rate er stadig 1. februar. Man kan derfor komme ud for at skulle betale 2. rate ganske hurtigt, hvis man f. eks. har tilmeldt 1. december. Vær opmærksom på at 2. rate automatisk bliver trukket fra dit betalingskort 1. februar
Hvornår kan man tilmelde sig?
Nuværende medlemmer af svømmeklubben kan tilmelde sig hold til den kommende sæson fra den 26. juni.
Ikke-medlemmer kan tilmelde sig hold til den kommende sæson den 1. august.
Hvis sæsonen er startet, kan alle tilmelde sig et hold, såfremt der er plads på holdet.
Med venlig hilsen
Brædstrup Svømmeklub
- Ved tilmelding til VANDGYMNASTIK (eksisterende medlemmer) - for yderligere information klik HER.
- Ved tilmelding til BABYSVØMNING (eksisterende medlemmer) - for yderligere information klik HER.
- Ved tilmelding til BØRNEHOLD (eksisterende medlemmer) - for yderligere information klik HER.
- For øvrige tilmeldinger - klik på HOLDTILMELDING i menuen ovenfor og find det hold du ønsker at tilmelde dig.
BSK er en forening, som er båret af mange timers frivilligt arbejde pr. sæson. Vi forventer, at du som medlem/forælder tager aktivt del i dette arbejde og fx melder dig til at stå for et arrangement som DK Svøm Langt eller fungere som hjælpetræner, gerne i samarbejde med andre medlemmer/forældre. Ved sæsonstart bedes du kontakte bestyrelsen, hvis du kunne tænke dig at hjælpe klubben. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer, og hvilke praktiske opgaver det indebærer, under fanen Årlige begivenheder. Vi vil kontakte dig, hvis det bliver relevant. Vi glæder os til at se dig i klubben.
Her er lidt om hvad du ellers kan finde på hjemmesiden:
Se hvilke hold klubben tilbyder: Kig i sidemenuen under børne, voksen og konkurrence svømning.
Få overblik over klubbens arrangementer: I øverste bjælke under kalender vil der løbende blive lagt oplysninger om kurser, stævner, møder m.v.
Se hvilke dage der holdes lukket: Under fanen lukkedage vil det fremgå, hvilke helligdage svømning er aflyst samt sæsonens start og afslutning.
Tilmelde dig relevante stævner, kurser m.v: Under Arrangementer i øverste bjælke vil det fremgå, hvilke stævner, kurser m.v. klubben arrangerer p.t. Du vil her få fyldestgørende beskrivelse af arrangementet, få oplyst hvem arrangementet henvender sig til, tilmelde dig og betale evt. gebyr.
Vi håber, du synes hjemmesiden giver dig de informationer, du har brug for som aktiv eller kommende aktiv i Brædstrup svømmeklub. Vi vil løbende udvikle siden, så den bliver så god og brugbar som mulig. Kontakt os derfor gerne, hvis du har forslag til forbedringer.